
Koffiboys i aktion!
Om Koffiboys
Konceptet og ideen om Koffiboys, vores kære rullende kaffevogn, er brygget på to brødres passion for god kaffe, en evindelig eventyrlyst og jagten på smil, gode vibes og nye bekendtskaber.
Vi er inspirerede af diverse gadeboder og trillende køkkener i Thailand og Cambodia, som er kendetegnet af højt humør og hygge, og fordelene ved mobilitet og geografisk frihed blev klare for os, da vi rejste op ad den australske østkyst i en campervan.


Vores kaffe
Friskristede bønner med omtanke
Vores fynske risteri, Holy Bean, støtter kaffebonden og deres farme økonomisk, så de bl.a. har midlerne til at gro og selektivt håndplukke de bedste økologiske bønner, som vi står og kværner og brygger til dig ved vognen! De hjælper med at forbedre bondens levevilkår og støtter organisationer, som får unge kriminelle i Honduras ud af byerne og ind i et bedre liv på kaffefarmene.
Du er altså med til at støtte lokale kaffebønder i Honduras, når du køber en kop kaffe hos Koffiboys, og samtidig får du en økologisk kop kaffe i høj kvalitet - plukket, ristet og brygget med kærlighed. Det er sgu'da win-win! :-)
